Ved du, hvor meget du sveder, når du sover?

Hvor meget væske afgiver du på et døgn?
Ens krop afgiver faktisk hele 2,5 liter væske på et døgn. Denne væske afgiver kroppen fordelt som urin, afføring, fordampning fra den luft vi udånder samt sved og fordampning fra huden. Ud af de 2,5 liter så står sved og fordampning fra huden for ca. 0,5 liter. Eftersom vi sover ca. en tredjedel af vores liv, så afgives en del af de 0,5 liter om natten, når du sover.

Hvornår sveder du?
Eftersom sved er vores krops helt naturlige nedkølingssystem, så sveder du, når du træner, når det er varmt i vejret, når du har feber, og når du sover. Du har sikkert prøvet, at vågne om natten, hvor du er badet i sved eller har haft behov for at kaste din dyne lidt til side. Hvorfor mon?

Hvorfor sveder du, når du sover?
Det umiddelbare svar er temperaturen og indeklimaet i dit soveværelse, da både varme og fugt spiller en rolle i forhold til at svede. Andre årsager kan være, at du sover med en alt for tung dyne, har for meget tøj på, eller fordi din seng er udstyret med en gammel madras, der har det med at gøre sengen alt for varm.  

Topmadrasser og nattesved
Topmadrasser er vidt forskellige, men de fleste er sande mestre, når det kommer til at opsuge din nattesved. De er som små svampe, der opsuger din sved, og de er ikke ret gode til at afgive den igen. Du ender altså ud med en topmadras, der er klam og fugtig og dermed uhygiejnisk at sove på. 

Nattesved, din dyne og hovedpude
Det kan være uhyrligt svært at finde den helt rigtige dyne at sove med om natten. Hvis du for eksempel sveder meget om natten, så er løsningen ikke altid en tyndere dyne, da du efter at have svedt hurtigt bliver kold og klam af fugten. Hvis du lider af koldsved om natten er en tyndere dyne heller ikke løsningen, da du ikke kan holde varmen. Vores dyner bliver altså udsat for en del sved, som ophobes i dynen. Når du sveder om natten, så sveder du naturligvis også fra dit hoved og din nakke, ligesom når du ellers har det varmt. Din hovedpude er derfor også et naturligt opsamlingssted af sved.

Gør dig selv en tjeneste
Sørg for at rense din topmadras en gang imellem, så du kan sove trygt og hygiejnisk om natten. Hos Mundas Renseri giver vi gerne hele din sovekomfort et ekstra løft med rens af din topmadras, dyne og hovedpude.