Sådan fjerner du rødvinspletter

Det er skønt at nyde et glas god rødvin, lige indtil uheldet er ude, og du af den ene eller den anden grund spilder på dit tøj eller dugen. Når ens flotte hvide dug, bedste skjorte eller fineste kjole pludselig er fyldt med rødvinspletter, så er gode råd kærkomne.

Der er rigtig meget farvestof i rødvin. Det kan derfor virke som en uoverkommelig opgave at få dem væk. Men det ér faktisk muligt. Vi har her samlet nogle gode råd:

Tre gode råd til fjernelse af friske rødvinspletter

Det allerbedste råd, som du skal have in mente, er jo hurtigere du fjerner pletten, jo bedre og lettere er det. Sørg derfor altid for at fjerne rødvinspletter, når de stadig er friske og fugtige.

  1. Læg et tykt lag salt på rødvinspletten, hvis den ikke er mere end to minutter gammel. Lad saltet ligge i omkring en times tid, så det kan opsuge pletterne fra rødvinen. Derefter børster du saltet væk.
  2. Hæld danskvand over rødvinspletten, så boblerne kan opløse pletten. Sug danskvanden op med køkkenrulle eller en ren klud. Brug gerne knoerne til at presse med. Gentag dette til pletten er væk.
  3. Hæld mælk på rødvinspletten samtidig med at du dupper (ikke gnider) med køkkenrulle eller et viskestykke, så stoffet stille og roligt kan opsuge mælken. Lad derefter mælken virke en times tid. Til sidst vasker du tøjet eller dugen efter vaskeanvisningen.

Tre gode råd til fjernelse af indtørrede rødvinspletter

Det er ikke det nemmeste i verden at få fjernet indtørrede rødvinspletter, men du får alligevel også her tre gode råd, som du kan afprøve.

  1. Dæk rødvinspletten med et godt lag barberskum. Brug bagsiden af en ske til at presse barberskummen godt ned i den indtørrede plet. Derefter vasker du tøjet eller dugen efter vaskeanvisningen.
  2. Du kan hælde klar alkohol som vodka eller gin på pletten. Hæld godt med alkohol på og dup derefter pletten med en ren klud. Gentag øvelsen til pletten er væk og vask til sidst efter vaskeanvisningen.
  3. Start med at hælde hvidvin på rødvinspletten. Rør derefter en blanding sammen af bagepulver og vand i forholdet 3:1. Denne blanding skal fordeles på pletten og have lov til at virke i en times tid. Stænk af og til lidt vand på bagepulveret for at holde pletten fugtig.

Hvis du ikke selv har mulighed for at fjerne rødvinspletten, er du altid velkommen til at kontakte os.
Så finder vi sammen ud af om din rødvinsplet er til at fjerne.

Du tilkalder hjælp her. Så rykker vi ud til dig 🙂
TILKALD HJÆLP