Oplægning af bukser kan tit og ofte være meget besværligt. Først og fremmest skal der en masse knappenåle til, derefter skal du ri, og til sidst skal du sy. Efter alt dette besvær, så skrider stoffet, og din oplægning ser ikke særlig godt ud. Der er derfor ingen anden udvej end at pille det hele op igen og starte forfra. Hvis du allerede har prøvet dette? Så læs med her for at få et godt råd til, hvordan du lægger dine bukser op på en nem og hurtig måde.

 

Find strygejernet frem, når du skal lægge bukser op
Hvis du vil have kontrol over din oplægning af dine bukser, så skal du bruge et strygejern. Det er nemlig en rigtig god ide og en stor hjælp, hvis du stryger eller presser kanten på bukserne, således at kanten ligger helt fast, inden du skal sy.
Du skal stryge eller presse, indtil buksekanten er fuldstændig skarp. Når du bruger denne metode, så skal du ikke ri, men du kan eventuelt bruge et par knappenåle. På denne måde sikrer du dig ligeledes, at stoffet sidder præcis, som det skal, inden du går i gang med symaskinen eller med at lægge bukserne op ved at sy heksesting.
Ved hjælp af dette lille råd kan du spare tid, da du undgår at stoffet skrider, og du derfor skal sprætte det hele op igen.

Hvis oplægning af dine bukser skal være endnu nemmere
Der er endnu et råd, som kan gøre det at lægge bukser op endnu nemmere. For at kunne benytte dig af dette råd, så skal du købe noget dobbeltklæbende bånd, som er beregnet til, når man skal lægge gardiner op. Dette dobbeltklæbende bånd klistrer nemlig to stykker stof sammen, når du tager strygejernet og stryger ovenpå det. Det er ikke nødvendigt at lægge det dobbeltklæbende bånd hele vejen rundt, du kan blot bruge nogle enkelte stumper.

Du skal lige være opmærksom på, at dette lille trick med et dobbeltklæbende bånd ikke kan gøre det ud for en oplægning af bukser, selvom det er fristende. Du skal stadig i gang med at sy. Men nu kan du være ret sikker på, at oplægningen bliver holdt på plads, mens du syr.

Vi gør det gerne for dig
Du kan få lagt dine bukser op af en professionel og dygtig skrædder. Opret en profil via vores hjemmeside eller kom forbi på Birkedommervej 37, så får du et super skarpt resultat uden besvær.

 

LÆS MERE OMKRING VORES SKRÆDDERSERVICE